Facaderenovering påbegyndes

Som det fremgår i vores 10 årige plan for vedligeholdelse af ejendommen, er vi i 2019 nået til facaderenovering af vores facade imod gaden.

Vores murer vil i uge 9 påbegynde det indledende arbejde, for at se hvad der gemmer sig inde bag ved.  Når der kradses i overfladen på en +100 år gammel bygning kan der altid dukke lidt overraskelser op.

Arbejdet må forvente at kunne give lidt støjgener. Det beklager vi selvfølgelig, men det er nødvendigt for at ejendommen kan komme til at stå skarpt.

Projektet udføres af et velkendt ansigt, nemlig Dirch der også stod for facaderenovering i gården 2018, murerarbejde på taget 2017, samt en del projekter i kælderen henover vinteren 2019. Altsammen arbejde vi i foreningen er meget tilfredse med. Tag rigtig godt imod Dirch og personale.