Dørtelefoner

VIGTIGT

Information om installation af nye dørtelefoner.

1)
Arbejdet påbegyndes i uge 41. Det vil være nødvendigt med adgang til din lejlighed.

Jagtvej 12
Torsdag 11. oktober, 07:00 – 17:00 

Rantzausgade 74
Fredag 12. oktober, 07:00 – 17:00

Er du ikke hjemme i tidsrummet, bedes du aflevere et sæt nøgler til bestyrelsen mærket lejlighedsnummer. Nøglen afleveres til Rasmus Jensen, Jagtvej 12, 2. tv. eller Anders Lacour, Rantzausgade 74, 2. tv.

Udgifter ved manglende adgang dækkes af andelshaver / lejer.

2)
Ønsker til navne (som indsættes i panelet på gadeplan) sendes i en mail til kontakt@1274.dk senest 1. oktober. Mail skal være tydeligt mærket lejlighedsnummer.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Detaljer om installation af nyt dørtelefonanlæg

Mejlshede starter med at trække de nye kabler mandag d. 8. oktober

Torsdag og fredag d. 11. & 12. oktober skal de have adgang til lejlighederne.

De laver en opgang om dagen, så der vil blive varslet én opgang torsdag & én fredag.

Hvis du ikke kan være hjemme i tidsrummet hvor arbejdet udføres,  skal der udleveres nøgler til bestyrelsen så håndværkere kan få adgang. Flere detaljer om indsamling følger.

Rasmus fra bestyrelsen vil indhente oplysninger om hvad der skal stå af navne på dørtelefoner umiddelbart inden arbejdet påbegyndes. Flere detaljer herom senere.

Husk at ændre indstillinger på din router

I forbindelse med at Andels.net opgraderer foreningens netværksforbindelse den 3. juli 2018, er det vigtigt du er opmærksom på at din routers indstillinger skal ændres.

Vi har derfor opdateret vores praktiske info, med hjælp til hvordan du selv kan gøre dette. Se mere HER.

Skulle dette give problemer er du velkommen til at kontakt Rasmus fra bestyrelsen, på telefon 24288880 – så vil der blive kigget på det så hurtigt som muligt.

Status på ny internetforbindelse

Andels.net har desværre haft udfordringer med deres leverandør, i forbindelse med den varslede opgradering af vores internetforbindelse. Dette er medvirkende til at vi endnu ikke ser den nye løsning i drift.

Ny forventet installationsdato er 3. juli 2018.

I forbindelse med opgraderingen vil det være nødvendigt at ændre i din opsætning på egen router. På den tidligere løsning har vi kørt med en statisk IP der skulle opsættes manuelt. Fremadrettet skal din router blot indstilles til DHCP.

Hvis det giver problemer kan du rette henvendelse til Rasmus fra bestyrelsen, så ser vi på det.

Nyt dørtelefonanlæg

Aftale om installation af nyt dørtelefonanlæg er nu underskrevet.

Det er vurderet at en komplet udskiftning er en bedre løsning end at påbegynde reparation,  af de defekter der er opstået over tid på det eksisterende anlæg.

Anlægget er fra den tyske producent Siedle i modellen Vario. Det er samme design som vi kender i dag.

Det nye dørtelefonanlæg vil indholde et kamera, så du fra din lejlighed vil kunne se hvem der lukkes ind. Dette har været et stort ønske siden montering af branddøre i opgangene i 2015, der medførte at vi måtte sige farvel til kighullerne i vores døre.

På de nye svarstationer vil det desuden være muligt at slukke for lyden, så man ikke bliver uønsket forstyrret efter fx natarbejde.

Installation påbegyndes i oktober og vil blive udført af Nørrebro selskabet, Mejlshede Låse.

Information om indsamling af nøgler samt koordinering af dette følger.

Renovering af facade i gården

Renovering af vores facade i gården, påbegyndes start august.

Stillads opsættes i uge 30, hvorefter arbejdet umiddelbart påbegyndes ugen efter.

Arbejdet vil blive udført af samme virksomhed der udførte reparation på vores tag i 2017, hvor vi har været meget tilfredse med kvalitet og dialog.

Vi vil i bestyrelsen bestræbe os på løbende af informere, og har ligeledes en opgave foran med at orientere vores naboer – så arbejdet sker under størst mulig hensyn til alle.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Fælles Gårdhavedag

Bestyrelsen opfordrer alle med tid og lyst til at deltage i nedenstående. Det er en hyggelig måde at opretholde gode relationer til vores naboer, samt lærer hinanden at kende. Dog er man selvfølgelig undskyldt, hvis man skal løbe Copenhagen Marathon, som der forgår i samme tidsrum ;-).

Besked fra Gårdlauget:

Kig forbi søndag den 13. maj imellem kl. 11 & 13 og vær med til at kickstarte sommeren i vores gård.

Vi hygger med at gøre gården sommerklar, og reparerer havemøbler, klargører grill og planter planter i vores bede. Imens kan børnene tegne med kridt & blæse sæbebobler.

Der vil være kaffe, te og vand til de tørstige, forfriskninger til de sultne, og is til børnene.

Venlig hilsen
Gårdlauget Jagtborg

Generalforsamling i Gårdlauget Jagtborg

Bestyrelsen anbefaler alle med tid og lyst til at deltage i nedenstående. Vi har i de seneste år ikke været repræsenteret i gårdlauget. Det vil være positivt med repræsentanter fra vores forening, der kan være med til at styrke båndet til de øvrige andelsforeninger, som vi deler gården med .

Bestyrelsen i Gårdlauget Jagtborg indkalder hermed til ordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen vil foregå i kælderen Jagtvej 14 & 14A

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab 2017
  4. Indkommende forslag
  5. Valg af yderligere medlemmer til bestyrelsen
  6. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen, dvs. mandag den 14. maj.
Forslag fremsendes til til jagtborg.gaardlauget@gmail.com, ellers lægges i postkassen hos Kastanje, Jagtvej 14, 2. th.

Vel mødt
Gårdlauget 🙂

Dørtelefon Jagtvej 12

Vi er i bestyrelsen er opmærksomme på, at der i stigende grad opleves fejl på dørtelefonanlægget ved Jagtvej 12. I budget for 2018 som der afventer generalforsamlings godkendelse, er der budgetteret ny løsning.

Venlig hilsen
Bestyrelsen