Status på ny internetforbindelse

Andels.net har desværre haft udfordringer med deres leverandør, i forbindelse med den varslede opgradering af vores internetforbindelse. Dette er medvirkende til at vi endnu ikke ser den nye løsning i drift.

Ny forventet installationsdato er 3. juli 2018.

I forbindelse med opgraderingen vil det være nødvendigt at ændre i din opsætning på egen router. På den tidligere løsning har vi kørt med en statisk IP der skulle opsættes manuelt. Fremadrettet skal din router blot indstilles til DHCP.

Hvis det giver problemer kan du rette henvendelse til Rasmus fra bestyrelsen, så ser vi på det.