Fjernvarmeanlæg

Sommeren er overstået og vejret bliver køligere. Derfor er vi i gang med at få kalibreret vores fjernvarmeanlæg, der i løbet af sommeren har fået en grundig opgradering samt energioptimering.

Hvis din radiator endnu ikke afgiver den varme du forventer, skyldes det at vi arbejder på at finde en leje hvor anlægget skal begynde at pumpe varme rundt.

Fjernvarmeanlægget er vejrreguleret hvilket betyder at det er udetemperaturen der bestemmer hvornår varmen skal cirkulere, på den måde undgår vi en masse varme (læs: penge) går tabt i fremførende rør. Fredag den 20. september har vi møde med vores rådgivende ingeniør, hvor der vil blive set på om de nuværende indstillinger er tilstrækkelige.

Bestyrelsen takker for tålmodigheden, og lover at ingen skal fryse henover vinteren.

Bestyrelsen