Beboer info 1 – 2019

Vigtig information fra bestyrelsen.
Vi har i bestyrelsen haft et stort ønske om at øge værdierne i de enkelte andelene fra næste generalforsamling, der forventes afholdt i marts 2019. Dette er muligt da vurderingen af ejendommen, de senere år steget mere end den gæld, der er optaget til de større projekter vi har gennemført. En række faktorer betyder, at vi bliver nødt til at udskyde denne proces et års tid – så hvorfor nu det?

Valuar
I juli måned 2018 blev vores valuar, Home Erhverv København solgt. Det betyder at vores faste kontakt og valuar Per Møller ikke længere er ansat i virksomheden. Vi har været i kontakt med de nye ejere, der med stor sandsynlighed, ikke ønsker at fortsætte med valuarforretningen.

Vi har været i dialog med Per Møller, der nu er blevet selvstændig ejendomsmægler. Han ønsker ikke selv at fortsætte som valuar, men har været så venlig at henvise til en tidligere kollega, John Lindgreen, der også er uddannet valuar. John Lindgreen er anerkendt i branchen, og har i flere år vurderet andre foreninger, som vores egen administration Jantzen & Lund Advokater også administrerer.

Vi har været i kontakt med John Lindgreen der gerne vil hjælpe os, når vi i slutningen af 2019 skal bruge en ny valuarvurdering. Det er samtidig tidspunktet for hvornår vi gerne skulle være i mål med vores renovering af ejendommen.

Nye regler for valuarvurderinger af ejendomme
Oktober 2018 er der kommet nye og betydelig skrappere regler for valuarvurdering af ejendomme, dette har vi drøftet med John Lindgreen. Det er disse nye regler, der får bestyrelsen til at bremse op. Vi ved ganske enkelt ikke præcis, hvilken betydning de nye regler får for os og værdiansættelsen af vores ejendom.

John Lindgreen har givet os det råd, at vi skal fortsætte med vores planlagte renovering. Når han i 4. kvartal 2019 skal udfærdige en ny valuarvurdering af ejendommen, vil alle være blevet en del klogere på de nye regler, og flere faktorer i vores lokalområde spiller positivt for værdiansættelsen af vores ejendom, heriblandt kan nævnes:

  • Vores andelsforenings planlagte renovering er tilendebragt.
  • Metroen på Nuuks Plads er åbnet.
  • De grønne arealer omkring bygningen er frigivet.

Bestyrelsen ønsker at udvise rettidig omhu og udskyde beslutninger, der påvirker andelskronen, indtil vi kender virkeligheden med de nye regler for vurdering af ejendommen. Det er ikke i nogens interesse at træffe beslutninger på et uoplyst grundlag.

Vi håber, at kunne komme med nyt på generalforsamling i april 2019. Indkaldelse følger.

Mange hilsner

Bestyrelsen ved
Anders, Claus & Rasmus

Nørrebro, 15. januar 2019